NORD PROFIL A/S LEVERER NYUDVIKLET SMALT AUTOVÆRN TIL VEJDIREKTORATET

- Nord Profil A/S - 63e0b76a1dc30e5e8c999047a9f4beae 1 - NORD PROFIL A/S LEVERER NYUDVIKLET SMALT AUTOVÆRN TIL VEJDIREKTORATET

NORD PROFIL A/S LEVERER NYUDVIKLET SMALT AUTOVÆRN TIL VEJDIREKTORATET

Nord Profil A/S har med Barslund A/S indgået aftale om levering og montering af stålautoværn, brorækværker og energiabsorberende autoværnsbegyndelser for entreprise 40120.100 Løgten – Bale.

Aftalen omfatter nedtagning og bortskaffelse af eksisterende autoværn, samt levering og montering af nyt stålautoværn og brorækværker, i alt 8.000 l.bm.

Godt 3.000 meter af de 8.000 l.bm. autoværn skal udføres som et smalt dobbeltsidet autoværn i firekant rørprofil, denne type af autoværn skal monteres i en 1 meter bred asfalteret midterrabat og fungere som fysisk adskillelse af vognbanerne.

Vores leverandør af stålautoværn Saferoad RRS har udviklet et nyt smalt dobbeltsiddet stålautoværn i firekant rørprofil, Megarail xt, som vi anvender til denne opgave. Produktet udmærker sig ved kun at være 180 mm. i bredden, men samtidig fungerer som et dobbeltsiddet autoværn.

Lav vægt, høj styrkeklasse og begrænset arbejdsbredde er andre egenskaber som også kendetegner produktet, derfor er det særligt velegnet som fysisk adskillelse af vognbanerne på ”1+2” vejstrækninger.

Skriv til os

[forminator_form id=”206″]